Betingelser og vilkår

Sidst opdateret: 13. maj 2026

1. Selskabsoplysninger

AutoTrust ApS
CVR: 41241349
Vestergade 48H, 2., 8000 Aarhus C
E-mail: info@autotrust.dk
Hjemmeside: www.autotrust.dk

AutoTrust er en digital platform drevet af AutoTrust ApS, der formidler garantiprodukter til køretøjer som Managing General Agent (MGA). AutoTrust er formidler — ikke forsikringsgiver. Garantiprodukterne administreres af AutoConcept Insurance AB (svensk org.nr. 556892-4462, filial Danmark: AutoConcept Insurance AB filial Danmark, CVR-nr. 34694060, Ørestads Boulevard 73, 2300 København S) som forsikringsformidler godkendt af Finansinspektionen i Sverige. Forsikringsgiver, der bærer den forsikringsmæssige risiko, er Helvetia Insurance Group.

2. Produkter

AutoTrust tilbyder følgende garantiprodukter:

  • AutoTrust Diamond — Omfattende garantidækning, der dækker en bred vifte af mekaniske og elektriske komponenter.
  • AutoTrust Sølv — Basisdækning af udvalgte centrale komponenter i køretøjet.
  • Batterigaranti — Valgfrit tillæg til Diamond-garantiforsikringer, der udvider dækningen til at omfatte køretøjets batteri.

Disse betingelser gælder for alle garantier købt via AutoTrust-platformen, uanset om købet sker direkte af en slutkunde (B2C) eller via en forhandler (B2B).

Eligibility. Garantierne kan tegnes på person- og varebiler med en totalvægt op til 3.500 kg. Følgende drivlinjer er omfattet: benzin, diesel, el, hybrid (HEV/PHEV) og gas (LPG/CNG). Køretøjer, der overskrider vægtgrænsen, eller hvis drivlinje ikke fremgår af ovenstående, kan ikke tegne garanti via AutoTrust. Yderligere eligibility-krav (maksimal alder og kilometerstand på tegningstidspunktet) fremgår af den enkelte produktvariant og kan variere over tid.

Geografisk dækning. Garantien gælder for skader, der opstår, og for reparationer, der udføres i et hvilket som helst land inden for EU, EØS, Storbritannien eller Schweiz.

Det konkrete dækningsomfang, selvrisiko og øvrige vilkår for den enkelte garanti fremgår af garantibeviset, som udleveres efter betaling og oprettelse af garantiforsikringen. For fulde produktvilkår henvises til autoconcept.dk/bil.

3. Betalingsbetingelser

3.1 Privatkunder (B2C)

Betaling sker via Stripe og kan foretages på følgende måder:

  • Fuld betaling — Hele garantibeløbet betales på en gang ved køb.
  • Ratebetaling (3 rater) — Garantibeløbet opdeles i 3 månedlige rater. Første rate betales ved køb, og de efterfølgende rater opkræves automatisk.

3.2 Forhandlere (B2B)

Forhandlere faktureres via AutoTrusts faktureringspartner. Betaling skal ske i henhold til de betalingsbetingelser, der fremgår af den fremsendte faktura.

3.3 Misligholdelse af ratebetaling

Såfremt en ratebetaling ikke gennemføres rettidigt, vil kunden modtage besked med mulighed for at opdatere sine betalingsoplysninger. Hvis betalingen fortsat ikke gennemføres, forbeholder AutoTrust sig retten til at:

  • Annullere det underliggende betalingsabonnement.
  • Lade garantidækningen ophøre øjeblikkeligt fra annulleringstidspunktet.
  • Allerede betalte rater refunderes ikke.

4. Fortrydelsesret

Ved køb af garantiprodukter via AutoTrust-platformen har privatkunder 14 dages fortrydelsesret i henhold til forbrugeraftalelovens kapitel 4 om fjernsalgsaftaler. Fortrydelsesfristen løber fra den dag, garantiaftalen er indgået.

For at gøre brug af fortrydelsesretten skal kunden kontakte AutoTrust skriftligt inden fristens udløb på info@autotrust.dk. Ved rettidig fortrydelse refunderes det betalte beløb inden 14 dage.

5. Reklamationer og skader

Alle skadesanmeldelser og reklamationer vedrørende garantidækningen behandles af AutoConcept på vegne af forsikringsgiveren. Kunden eller forhandleren skal rette henvendelse til AutoConcept i overensstemmelse med de procedurer, der fremgår af garantibeviset.

AutoTrust bistår gerne med vejledning om processen, men træffer ikke afgørelser vedrørende skadesbehandling eller dækningsomfang.

6. Servicekrav og afgrænsning af dækning

Køretøjet skal til enhver tid være serviceret i overensstemmelse med køretøjsproducentens anvisninger og serviceintervaller for at garantien forbliver gyldig. Servicedokumentation (kvittering eller faktura) skal kunne fremvises ved eventuel skadeanmeldelse.

Hvis seneste service ikke tidligere er udført eller dokumenteret, skal det udføres med eventuelle servicetillæg, f.eks. gearkasseolie, tandrem og brændstoffilter, når grænsen for serviceintervallet er nået.

Manglende overholdelse af producentens serviceforskrifter kan medføre, at garantidækningen bortfalder helt eller delvist.

Hvad er ikke en skade. Garantien dækker mekaniske og elektriske skader, der opstår pludseligt og uforudset. Følgende forhold betragtes ikke som skader og er ikke dækket:

  • Almindelig slitage (eksempelvis bremseklodser, koblingslameller, dæk).
  • Behov for justering, smøring eller rengøring.
  • Støj, vibrationer/ryk, højt olieforbrug og lækage som egenskaber ved køretøjet.
  • Fejl, der var til stede på køretøjet, før garantien blev tegnet.
  • Skader som følge af brug i strid med køretøjsproducentens anvisninger eller manglende vedligehold.

Komponenter og dele, der ikke er omfattet. Medmindre andet udtrykkeligt fremgår af garantibeviset, omfatter garantien ikke karrosseri, indretning, lakering, spejle, glas, filtre, belysning (herunder LED, Xenon, diode, glødelamper og halogenlamper), batterier, underholdnings-, navigations- og kommunikationsudstyr, programmering og opdatering af software, samt kabler, slanger, ledninger, rør, pakninger, manchetter, gummidele, remme, bremsebelægninger, koblingsplader og lignende dele, der normalt indgår i vedligeholdelsesservice. Følgeskader på en komponent, der ikke er dækket, og/eller følgeskader forårsaget af en komponent, der ikke er dækket, erstattes ikke.

Brugsbegrænsninger. Garantien dækker ikke skader forårsaget af konkurrence, udlejning, taxakørsel, terrænkørsel eller anden form for brug, der udsætter køretøjet for unormal belastning. Udrykningskøretøjer er ikke omfattet. Skader forårsaget direkte eller indirekte af frost, overophedning, optimering (tuning), fugt, brand, korrosion, manglende vedligeholdelse, uagtsomhed eller lovbrud er ikke dækket.

7. Dækningsændring i garantiperioden

Garantien løber ubrudt i hele den aftalte periode, men det dækningsomfang, der finder anvendelse ved en skade, kan ændre sig undervejs, hvis køretøjet krydser bestemte aldersgrænser eller kilometerstande. Det er køretøjets alder og kilometerstand på skadetidspunktet, der afgør, hvilket dækningsomfang der gælder for den konkrete skade, og ikke alderen eller kilometerstanden på tegningstidspunktet.

For AutoTrust Diamond sker følgende automatiske nedgraderinger i garantiperioden:

  • Når køretøjet fylder 9 år, ændres dækningsomfanget fra Diamond til AutoTrust Sølv. Erstatning og dækkede komponenter følger fra dette tidspunkt Sølv-niveauet.
  • Når køretøjets kilometerstand overstiger 180.000 km, ændres dækningsomfanget til AutoTrusts basisniveau med reduceret komponentdækning og lavere maksimal erstatning pr. skade.

Nedgraderingen sker automatisk og kræver ingen aktiv handling fra kunden. Garantien forbliver gyldig i hele den aftalte periode, og der opkræves ikke yderligere præmie eller refunderes præmie i forbindelse med nedgraderingen. De fulde dækningsomfang og beløbsgrænser for hvert niveau fremgår af garantibeviset og af autoconcept.dk/bil.

8. Erstatningsskala

Ved godkendt skade afhænger erstatningen for nye reservedele af køretøjets kilometerstand på skadetidspunktet:

Km-stand ved skadeErstatningsgrad
0 - 150.000 km100%
150.001 - 200.000 km80%
200.001+ km60%

Skalaen gælder kun for nye reservedele. Brugte reservedele, arbejdsløn og fejlsøgning dækkes fuldt ud uden fradrag. Skalaen gælder for alle garantiprodukter, medmindre andet fremgår af de specifikke produktvilkår.

Markedsværdi-cap. Summen af alle godkendte krav i garantiperioden kan ikke overstige køretøjets markedsværdi. Maks- erstatningen pr. enkelt skade fremgår af garantibeviset (Diamond: 100.000 kr. inkl. moms; Sølv: 60.000 kr. inkl. moms).

9. Videresalg

Garantien er knyttet til det specifikke køretøj og den registrerede bruger. Ved videresalg af køretøjet til en privat køber bortfalder garantien automatisk, medmindre køretøjet videresælges via en autoriseret AutoTrust-forhandler.

10. Ansvarsbegrænsning

AutoTrust optræder udelukkende som formidler af garantiprodukter og er hverken forsikringsgiver, forsikringsformidler eller risikobærer. AutoTrusts ansvar er begrænset til korrekt formidling af garantiaftalen.

AutoTrust påtager sig intet ansvar for forsikringsgivers eller AutoConcepts opfyldelse af garantiforpligtelserne, herunder skadesbehandling, afvisning af dækning eller forsinkelser i sagsbehandlingen.

11. Behandling af personoplysninger

AutoTrust behandler personoplysninger i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (databeskyttelsesforordningen/GDPR) samt den danske databeskyttelseslov.

De personoplysninger, der indsamles i forbindelse med køb af garantiprodukter (herunder navn, kontaktoplysninger og køretøjsdata), anvendes udelukkende til oprettelse og administration af garantien samt til opfyldelse af lovmæssige forpligtelser. Oplysningerne videregives til AutoConcept i det omfang, det er nødvendigt for garantiens oprettelse og administration.

12. Klageadgang

Hvis du er uenig i en afgørelse vedrørende din garantiforsikring, kan du klage i følgende rækkefølge:

  1. Skadeteknikeren på sagen — Kontakt den skadetekniker hos AutoConcept, der har håndteret din sag, og bed om en uddybning eller revurdering af afgørelsen.
  2. Fornyet behandling hos AutoConcept — Hvis du stadig er uenig, kan du anmode om en fornyet behandling på e-mail til info@autoconcept.dk med begrundelse for, hvorfor du mener, at beslutningen er forkert.
  3. AutoConcepts kundeombudsmand — Kontakt kundeombudsmanden inden for 3 måneder efter modtagelsen af skadesvaret. Klagen sendes via AutoConcepts hjemmeside eller pr. post til: Kunderepræsentant, AutoConcept Insurance AB filial Danmark, Ørestads Boulevard 73, 2300 København S.
  4. Forbrugerombudsmanden
    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
    Telefon: +45 41 71 51 51
  5. Ankenævnet for Forsikring
    Østergade 18, 2., 1100 København K
    Telefon: +45 33 15 89 00

Forbrugerombudsmanden og Ankenævnet for Forsikring er uafhængige klageinstanser. Det er en betingelse for behandling i Ankenævnet, at du først har klaget direkte til AutoConcept.

13. AutoConcept vilkår

De fulde produktvilkår for garantiprodukterne administreres af AutoConcept Insurance AB på vegne af forsikringsgiveren. De til enhver tid gældende vilkår kan findes på autoconcept.dk/bil.

I tilfælde af uoverensstemmelse mellem disse salgs- og leveringsbetingelser og AutoConcepts produktvilkår, gælder AutoConcepts produktvilkår for spørgsmål vedrørende garantidækningen.

14. Lovvalg og værneting

Disse betingelser er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister, der udspringer af eller relaterer sig til disse betingelser eller køb af garantiprodukter via AutoTrust, skal afgøres ved de danske domstole.

15. Kontakt

Hvis du har spørgsmål til disse vilkår eller til din garanti, er du velkommen til at kontakte os:

AutoTrust ApS

Vestergade 48H, 2.

8000 Aarhus C

Danmark

E-mail: info@autotrust.dk

Hjemmeside: www.autotrust.dk